Hvad er chiptuning?

Ved chiptuning ændrer vi på specifikke parametre i motorstyringen, hvor ved vi er i stand til at opnå højere ydelse og/eller bedre brændstoføkonomi. Udover chiptuning kan vi også være behjælpelig med at opdatere software i gearkasse og/eller motorstyring, ligge original software i allerede chippet køretøjer, kloning af styreenheder, deaktivering af startspærre (f.eks. ved montering af nyere motorer i ældre biler)

Hvilke former for chiptuning findes der?

  • Eco-/økotuning
    • Ved en økotuning vil man opnå en mindre effektforøgelse, samt en bedre brændstoføkonomi. Som navnet afspejler, er dette en tuning man vælger for at opnå en bedre brændstoføkonomi.
  • Stage 1 (Normal tuning)
    • Stage 1 er den mest gængse form for chiptuning, hvor man optimerer softwaren i motorstyringen, til at virke så effektivt som muligt med bilens originale komponenter, uden at presse dem til deres yderste, man vil ofte også kunne opnå en mindre forbedring af brændstoføkonomien ved en stage 1 tuning.
  • Stage 2 (Power tuning)
    • Ved en stage 2 tuning vil man presse komponenterne yderlig en ved en stage 1 tuning, dog uden at gå så langt, at man ”ødelægger” noget. Stage 2 optimering af softwaren kan også kombineres med en udskiftning af komponenter, f.eks. eftermontering af eller opgradering af intercooler, fjernelse af partikelfilter og eventuel montering af en downpipe, fjernelse af katalysator eller andet. Ved stage 2 optimeringer ser man ikke en bedre brændstoføkonomi som ved de overnævnte former for tuning.
  • Stage 3
    • Er en komplet tuning, f.eks. eftermontering eller opgradering af turbo eller kompressor, udskiftning af interne dele i motoren (stempler m.m.), bearbejdning af topstykke, større luftmassemåler eller MAP-sensor, anden brændstofpumpe, dyser osv.
  • Gearkassse/TCU-tuning
    • Biler med automatgearkasse, f.eks. DSG eller andre dobbeltkoblingsgearkasse er det muligt at optimere softwaren. Lige såvel som ved en tuning af motorstyringen, ændres der også her på en række parametre. Der kan være forskellige fordele herved f.eks. reduceres hastigheden på gearskiftet, skiftetidspunktet ændres, hævet koblingstryk (for at begrænse mikroslip/glidende kobling, som ses på DSG med tørkobling eksempelvis DQ200 gearkasser), opstart i første gear frem for andet (For at aflaste koblinger, trækaksler m.m.), hævelse af momentbegrænsingen på gearkassen.
    • Ved mere omfattende DSG-tuning kan man lave specielle programmer, hvor launch control kan aktiveres eller punktet herfor ændres, deaktivering af kickdown når manuelt skifte er aktiveret, ingen ned og/eller opgearinger ved manuelt skifte aktiveret osv.
    • Optimering/tuning af gearkasse kræver ikke nødvendigvis en tuning af selve motoren også, og anbefales også til ikke tunet biler.

Som udgangspunkt beskæftiger vi os hovedsaligt med optimeringer i form af øko, stage 1, stage 2 og gearkasse tuning.

Tilvalg

Vi tilbyder en lang række tilvalg, ved en tuning er de fleste tilvalg inkluderet i prisen, dog er visse af dem omfattet af et gebyr. Disse såkaldte tilvalg kan også laves uden en tuning, hvis man alene ønsker en eller flere specifikke funktioner deaktiveret. Vi tilbyder følgende tilvalg:

  • EGR OFF
    • Deaktivering af EGR-systemet, som recirkulerer udstødningsgas ind i motoren for at begrænse NOx udledning. Tilbageføringen af udstødningsgas resulterer i at aflejringer af sod og koks, opbygges i indsugningsmanifolden og på indsugningsventiler, hvilket er de mest almindelige årsager til tab af ydelse.
  • DPF/FAP OFF
    • Ved deaktivering af diesel partikelfilteret fjernes partikelfilteret fra bilens software, herefter vil bilen ikke regenere længere, regenerering er en brændstofskrævende proces der startes når partikelfilteret er fyldt. Når partikelfilteret chippes fra, er man nødsaget til at lave fri passage, enten ved at tømme filteret, lave hul igennem kernen, eller helt fjerne det (f.eks. ved montering af downpipe), hvis man ikke gør dette, vil filteret stoppe til i sådan en grad, at bilen til sidst ikke vil kunne køre.
  • ADBLUE/SCR OFF
    • AdBlue-systemet omfatter rigtig mange komponenter, der desværre har en tilbøjelighed til nemt at gå i stykker. Det kan hurtigt blive en kostelig affære at reparere på AdBlue/SCR-systemet, dog kan dette også fjernes fra motorstyringens software. Når systemet er fjernet fra softwaren, vil eventuelle fejlmeddelelser og lysende lamper forsaget heraf forsvinder, efterfølgende vil det ikke længere være nødvendigt at tanke AdBlue.
  • DTC OFF
    • DTC OFF giver mulighed for at slette fejlkoder der ellers eventuelt ville kunne tænde motor eller glødelampen. Dette kan være fejl på bilen som enten ikke er mulig ellers ønskes udbedret, som hvis man fjerner f.eks. swirl-flaps (Manifold spjælde) eller andet.
  • VMAX OFF
    • Ved VMAX OFF fjernes den af fabrikanten programmeret hastighedsbegrænsning, afhængig af bilmærket ligger denne begrænsning ved en hastighed imellem 180-250 km/t
    • Køretøjer der tidligere har været indregistreret som bus, kan også være begrænset til 90 eller 100 km/t, ved omregistrering til personbil er det ideelt at ophæve denne begrænsning.
    • Vi har også mulighed for at hastighedsbegrænse biler, f.eks. køretøjer der skal registreres som bus eller firmabiler, for at begrænse muligheden for hastighedsoverskridelser.
  • START/STOP OFF
    • På biler hvor det ikke er muligt at kode start/stop-systemet fra, har vi mulighed for at chippe det væk, herved fjernes det helt fra softwaren.
  • POP & BANGS (Kun på benzin)
    • Pop and bangs skaber mindre forbrændinger i selve udstødningssystemet på bilen, her ved opstår der små bang/knald også kendt som burples.
    • Da der opstår ekstra varme i udstødningen grundet disse mindre forbrændinger, vil det reducere levetiden på katalysatoren.
  • HARDCUT POPCORN LIMITER (Kun på diesel – Som udgangspunkt kun på biler med manuelt gear)
    • Popcorn er dieselbilernes svar på burbles, hvor omdrejningsbegrænseren laves mere kontant, herved vil der kunne fremprovokeres knald lyde.
  • TVA OFF
    • På dieselbiler er der nogle gange monteret et ”gasspjæld”, der er med til at regulere udstødningstilbageføringen samt begrænse rystelser der opstår når en dieselmotor slukkes. Dette spjæld er noget der ofte går i stykker, eller tit og ofte er det kun potentiometeret der måler hvor åbent spjældet er, så man kan stå med et fuldt operationelt spjæld, der bare ikke kan registrere hvor åbent det er.
  • HOT START FIX
    • På nogle dieselbiler ses det i takt med brug og kilometertal, at der kan opstå problemer i forbindelse med start af motoren ved varm motor, motoren roterer flere gange for at starte og batteriet drænes hurtigere og starter belastes yderlig, dette skyldes den højere kompression ved varm motor, slitage på starter, batteri osv.
    • Mange dieselbiler åbner først for dyserne over 250 omdr./min, dette er en ”fejl” fra fabrikantens side, ved hot start fix, ændrer man de påvirket maps så der indsprøjtes diesel allerede ved omdrejninger under 250 omdr./min.
  • ACT OFF
    • Active Cylinder Technology eller cylinder frakobling på dansk, er et system der frakobler halvdelen af cylindrene for at reducere brændstofforbruget. Ved eftermonteret udstødning vil det ændre på udstødningens lyd, når cylindrene er slået fra, hvor at man så vil miste den lyd man vil opnå ved f.eks. en sportsudstødning. På visse modeller kan der også forekomme støj fra motorrummet fra systemet, når det først har kørt nogle kilometer.
  • O2/LAMBDA OFF
    • Ved O2 eller LAMBDA OFF programmeres lambdaovervågningen ud af softwaren, dette gør man f.eks. ved montering af udstødningssystemer, hvor at katalysator eller lambdasonder er fjernet.
  • COLD START NOISE
    • På BMW og VAG (Audi, Skoda, Seat, Volkswagen) benzinmotorer er der tit en anden og højere lyd det først stykke tid, hvor bilen er startet indtil lambdasonden er varm, denne lyd kan også fjernes.
  • EXHAUST FLAP REMOVAL
    • Udstødningsspjældet er oftest monteret for at begrænse lyd ved kold start.
    • På nogle VAG-modeller (Audi, Skoda, Seat, Volkswagen) f.eks. R, S, RS-modeller styres dette spjæld også i sport-modus, for at skabe en mere sporty lyd, her programmere man det fra, hvis man monterer en anden udstødning uden spjæld eller ønske det åbent permanent.
  • READINESS CALIBRATION
    • Readiness koden er en streng på 8 bits, som hver refererer til overvågning af hvert emissionsrelateret system på biler med OBD2. Hvis man har fjernet nogle af disse systemer, kan man kalibrere readiness koden, så det ser ud til at alle tjek er godkendt.
    • Readiness koden er noget man tjekker f.eks. ved garanti-reparation og syn i andre lande end Danmark.
  • AGS OFF (Active Grill Shutter)
    • AGS er et elektro-mekanisk system som åbner og lukker nogle skodder i fronten af bilen, for at regulere luftgennemstrømningen.
    • Oftest deaktiverer man det hvis motoren dertil er defekt, på f.eks. Ford kører bilen i nødprogram, hvis der er fejl herpå, selvom systemet ikke har nogen direkte indflydelse på motorens ydelse.
    • Systemet fjernes også, hvis man eksempelvis skal lave plads til montering af en frontmonteret intercooler.
  • GPF/OPF OFF
    • Gasoline particle filter eller benzin partikel filter, er et system der begrænser NOx udledning på nyere benzinbiler med direkte indsprøjtning, hvis effektiviteten herpå er for lav, vil dette forsage en motorfejl.
    • GPF programmeres også fra, hvis at man fjerner filteret og montere et andet forrør.
  • IMMO OFF
    • Deaktivering af startspærre er en mulighed, hvis f.eks. man har en gammel bil, med defekt startspærre hvor reparation måske vil overstige bilens værdi med mange tusinde kroner, ved montering af en nyere motor, der ikke er kompatibel med bilens startspærre, eller montering af en nyere motor i en bil helt uden startspærre.
    • Hvis startspærren fjernes, skal man huske at oplyse det til sit forsikringsselskab.
  • SAP DELETE
    • Sekundære luftindsprøjtningssystem i form af en sekundær luftpumpe hjælper med at rense forbrændingsrester fra udstødningssystemet. Dette fungerer ved at en ventil åbner, og der pumpes frisk luft fra indsugningsmanifolden og sender den direkte til udstødningen. Problemet herved er at selve pumpe eller ventilen der åbner har tendens til at svigte.
  • SWIRL FLAPS OFF
    • På nogle biler opstår der problemer med klapperne/virvelspjældene i indsugning, og reparationsomkostningerne hertil er høje, ofte omfatter det sågar en ny indsugningsmanifold til mange tusinde kroner. Mange VAG-modeller (Audi, Skoda, Seat, Volkswagen) og BMW’er er omfattet af dette problem. For at spare en så omfattende reparation, kan funktionen programmeres fra.
  • BMW SPORTS DISPLAY CALIBRATION
    • BMW F-serier findes med et sportsdisplay i ”radioen” hvor man kan se bilens HK og nm. Hvis man har tunet sin bil, vil der i displayet stadig vises bilen originale ydelse, dog kan disse værdier kalibreres til at passe med bilens nuværende ydelse.
  • EVAP REMOVAL
    • EVAP er et system der udlufter benzindampe fra tanken ind i bilens indsugning, for at benzindampene ikke skal slippe ud i atmosfæren. Ved fejl herpå kan der opstå motorfejl.
    • Systemet fjernes hovedsaligt på biler der er stage 3 tunet, eller programmeres væk, hvis der er fejl på ventilen dertil.
  • MAF OFF
    • Luftmassemåleren måler mængden af luft der passerer, det har flere funktioner, f.eks. kan det overvåge EGR-ventilens funktion, eller registrere utætheder i indsugningskredsen.
    • På biler der er kraftigt tunet, vil der nogen gange indsuges en luftmasse højere end, den luftmassemåleren er i stand til at måle, og herved vil bilen registrere en motorfejl. I sådanne tilfælde kan man programmere den fra.